Ny kampagne i busbranchen


30 millioner flere kunder i 2013 Direktørerne for de syv selskaber, der kører busser for Movia i Storkøbenhavn, har nu sat et mål om 30 millioner flere passager til busserne frem mod 2013.

 

Det er første gang, at busselskaberne - uden om de gængse politiske systemer - samles om en ambition om flere kunder til busserne i den kollektive trafik via chauffører med karaktér og flere tilfredse pasagerer.

”Vi går nu direkte efter en markant vækst i antallet at buspassagerer.

Vi skal finde nye kunder, og vi skal flytte folk fra bilerne over i busserne”, siger direktør Paul Lacoppidan, busselskabet Concordia, på vegne af alle selskaberne.

De syv selskaber bag den ambitiøse plan er Arriva, Netbus, Concordia, City-Trafik, de Hvide Busser, De Blaa Omnibusser og Fjordbus.

Buschef John Sørensen, Movia, bakker op om projektet. ”Jeg er glad for målet om 30 millioner flere kunder, jo flere kunder vi har, jo større en succes er vi jo.

Vores stort anlagte udviklingsprojekt med fokus på såkaldte Chauffører med Karaktér er et vigtigt element i planen.

Chaufførerne er kernen i vores forretning, det er dem, der møder kunderne ude i busserne, og jeg er sikker på, at vi med endnu flere stolte, glade og kundevenlige chauffører, vil skabe gode rejseoplevelser med busserne. Og så skal kunderne nok komme.”

Poul Lacoppidan siger, at målet om de mange millioner nye kunder skal udvikles i detaljer sammen med de berørte kommuner. ”Fremkommelighed og højere hastighed er vigtige faktorer for at skabe større kundetilfredshed.

Men karakterfulde, stolte chauffører – og via dem flere glade kunder – er nøglen til ny succes.

Det er ude i busserne kampen om de mange nye kunder skal vindes”, siger Paul Lacoppidan. Incitamentsaftaler indgår også som et væsentligt element i planen. Efter stor succes med bonusaftale omkring blandt andre den populære linje 150 S, er det tanken at undersøge mulighederne for at etablere lignende aftaler for andre linjer for at skærpe interessen hos det enkelte busselskab og deres chauffører med karaktér for at skaffe flere kunder.

Incitamentsaftaler belønner selskaber, der med forskellige lokale, målrettede tiltag skaffer flere passagerer til den pågældende linje. Aktuelle tal viser, at cirka 190 millioner passager årligt stiger på en Movia bus i Storkøbenhavn. ”Chauffører med karaktér” er et udviklingsprojekt med fokus på chauffører og deres arbejde under Movia og den samlede busbranche i Storkøbenhavn.

Se mere om projektet på www.buschauffor.dk

For yderligere oplysninger, kontakt Niels Svanborg, Stagis A/S. Telefon 33 23 13 00 eller bus@stagis.dk

Chauffør med karakter